Advisory board
Formål: Medlemmer af Advisory board skal i samarbejde med DIN-bestyrelsen, sikre opdatering om væsentlig viden inden for implementeringsfeltet, herunder de nyeste trends, tilgange, metoder og konkrete projekter. Dette gøres ved at medlemmer af Advisory board kommer med input, rejser spørgsmål relateret til implementering og definerer, hvor implementeringsdagsordenen er på vej hen.
Betingelser: Som Board medlem er det betinget, at man deltager i 1-2 møder om året. Det ene vil være fysisk og det andet kan være virtuelt. Samtidigt skal boardmedlemmer kunne kontaktes ad hoc, hvis DIN-bestyrelsen har behov for input eller konkret sparring.
Bianca Albers
Jeg arbejder for at fremme Europæisk implementeringsforskning og -praksis – ved at udbrede viden om implementering på tværs af landegrænser, bringe Europæere med en interesse for implementering sammen, og ved at fremme europæiske implementeringsprojekter.
Arbejdsplads:
Institute for Implementation Science in Health Care, University of Zurich
Stilling:
Postdoc forsker
Indgangsvinkel til implementering:
Jeg anser implementering, forskning og praksis som tre sider af samme sag.
Yndlingsbog, artikel eller lign. inden for implementering
Der er alt for mange til at fremhæve en enkelt, så lad mig tage en aktuel artikel, som jeg sætter pris på. Den tager en kritisk vinkel på, hvor disciplinen står i dag, og den slags kritiske stemmer er ganske sunde at lægge øre til, netop fordi de ødelægger stemningen ;-):
Wensing, M., & Grol, R. (2019). Knowledge translation in health: how implementation science could contribute more, Implementation Science, 17(88), 1–6. http://doi.org/10.1186/s12916-019-1322-9
Martin Gert Hansen
Jeg har arbejdet med implementering som leder i det private erhvervsliv gennem 25 år – og de sidste snart 20 år i Novo Nordisk.
Arbejdsplads:
Novo Nordisk A/S
Stilling:
Associate Manager, Metrology Lab, Device Manufacturing and Sourcing.
Indgangsvinkel til implementeringsfeltet:
Når vi implementerer forandringer skal vi strække os vidt for at skabe mening og forståelse hos den enkelte og på en måde, som involverer både individ og organisation. Det er lykkedes godt i bl.a. turn-arounds af fabrikker og også outsourcing af produktion, som jeg har været en del af.
Yndlingsbog, artikel eller lign. inden for implementering:
Lige i øjeblikket er jeg meget optaget af anvendt adfærdsdesign i og Styrkebaseret Ledelse.
Ditte Ehrenreich
Jeg arbejder med støtte til forskningsprojekter, der skal skabe bedre resultater for borgerne. Det kan vi kun lykkes med, hvis vi skaber viden, der hvor den mangler; hvis vi udvikler, afprøver og implementerer sammen med borgere og praktikere; og hvis vi tænker implementering og forankring fra starten.
Stilling:
Projektchef
Arbejdsplads:
TrygFonden
Indgangsvinkel til implementeringsfeltet:
Min indgang til at arbejde med implementering tager udgangspunkt i en ambition om, at vi som samfund bliver bedre til at skabe positive forandringer for borgere. Gennem mange års arbejde med udvikling, afprøvning og udrulning af metoder og indsatser indenfor uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, har jeg erfaret, at der især er tre steder vi kan sætte ind.
1) Vi skal sørge for, at vi til stadighed bliver klogere på, hvad der virker for hvem. Det gør vi bl.a. gennem solid og tålmodig interventionsforskning og udvikling af flere og bedre data. Vi skal vide, om vi går i den rigtige retning.
2) Vi skal tage konteksten alvorligt. Gerne helt fra start - altså både når vi udvikler nye indsatser og når vi implementerer dem. Nogle gange kan man godt få en plante til at gro i et fremmed klima, men det kan godt kræve en del forberedelse.
3) Implementering er ikke raketvidenskab. Men det nye skal give mening, og det kræver ledelsesmæssig vedholdenhed og tid til adfærdsmæssig omstilling. Og så er der selvfølgelig en masse greb man kan gøre brug af for at implementere mere effektivt, hvilket jo er det man samles om i DIN
Hvis vi springer nr. 1 over, spilder vi tiden – mange indsatser er implementeret i den bedste mening uden den ringeste effekt. Hvis vi springer nr. 2 over, gør vi implementeringen unødigt vanskelig – og mindsker måske også effekten. Og nr. 3 – ja det siger vel sig selv i dette DIN forum. Indsatser der ikke implementeres, kommer aldrig til at skabe positive forandringer for nogen.
Yndlingsbog, artikel eller lign. inden for implementering:
Udover Fixsens trekant, som står indprentet som min indre visuelle knagerække til al ny implementeringsviden, så er jeg også meget inspireret af Trisha Greenhalghs et al: Diffussion of Innovations in Service Organizations: Systematic Review and Recommendations. Hendes skelnen mellem ”let it happen”, ”help it happen” og ”make it happen” har givet mig en intuitiv aha-oplevelse af, hvordan man bør prioritere sin implementeringsindsats. Samtidig giver hun en formidabel checkliste til hvordan en indsats skal se ud, for at den bliver let/svær at implementere. Det er som regel superlet at spotte, hvor det vil gå galt, når man tjekker igennem, om indsatsen rummer fordele, om den passer med det eksisterende, om den er kompleks osv.
Tine Lydolph
Jeg arbejder med udvikling og implementering af social- og sundhedsindsatser i offentligt regi. Jeg har med en solid praksiserfaring specialiseret mig i udvikling af det tværprofessionelle samarbejde omkring sårbare børn, unge og familier, facilitering og koordinering af det private og professionelle netværk, herunder skoler, daginstitutioner, frivillige, foreninger mv.
Arbejdsplads:
Dit Rum, Glostrup kommune
Stilling:
Projektleder og leder af Dit Rum
Indgangsvinkel til implementeringsfeltet:
Min indgang til implementeringsfeltet udspringer fra en stor interesse i at facilitere netværk i samarbejdet om at finde fælles løsninger på social- og sundhedsområdet. Jeg tror på, at kompleksiteten i implementering bedst forstås og håndteres med flere fælles arenaer og mere ”øjenkontakt”, hvor beslutningstagere, fagprofessionelle og brugere/borgere i et ligeværdigt møde kan lære, udvikle og skabe mening – og dermed bæredygtige implementeringsstrategier sammen.
Yndlingsbog, artikel eller lign. inden for implementering:
Jeg er især inspireret af undersøgelser (eller modeller), der viser, hvor opmærksomme og grundige, vi bør være, når vi ønsker at bygge bro mellem ”viden” og ”praksis” og gå fra ”forberedelse” til ”udførelse”; altså stiler mod adfærdsændringer. Fx når vi bruger ressourcer på vigtig efteruddannelse og kurser (ny viden, nye metoder) - som vi ønsker implementeret – hvilket kræver en samtidig plan for tæt, længerevarende opfølgning i præcis den praksis og kontekst, der skal forandres. Ellers får vi ikke meget ud af det! I bogen ”Faglig ledelse mellem kerneopgave og styring” af Nicolaj Ejler (2017, s 188) viser en figur netop dette; andelen af lærere som rent faktisk implementerer teori og viden fra efteruddannelse stiger fra 5% til 95 % når de coaches direkte i klasserummet, altså i den kontekst, hvor implementeringen ønskes (”Forudsætninger for transfer fra kursus til praksis” af Bruce Joyce og Beverly Showers, 2002).