Roskilde Universitetscenter (RUC) - Onsdag den 4. december - kl. 14.00-16.30
Nudging og oversættelse som implementeringstilgange
DIN-F afholder Gå Hjem-møde om nudging.
Programmet er som følger:
Kl. 14-15.00: Hvad kan nudging bidrage med i forhold til implementering? v. Kirsten Bregn, cand.polit, ph.d., lektor v. Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Kirsten Bregn har for nylig udgivet bogen Adfærdsinformeret politik. Anvendelse af indsigter fra adfærdsøkonomi og psykologi i offentlig politik på DJØFs forlag. I hendes oplæg vil hun fortælle om nudging somet eksempel på adfærdsinformeret politik, hvor indsigter fra psykologi og adfærdsøkonomi anvendes til at kvalificere offentlig politik. Baggrunden for nudging er mange års forskning inden for psykologi og adfærdsøkonomi, der viser at mennesker meget ofte handler anderledes end den rationelle homo economicus. Adfærden kan i vidt omfang sammenfattes ved nogle centrale indsigter, som man bør være opmærksom på i forbindelse med implementering. Der redegøres for disse indsigter med en række eksempler, og det vises hvordan man på grundlag af disse indsigter kan påvirke menneskers adfærd gennem nudging-tiltag. Hovedtyperne af nudging-tiltag præsenteres tillige med en række eksempler. Spørgsmålet om grænser for nudging diskuteres.
Kl: 15.00-15.20: Kaffepause
Kl. 15.20-16.20: Fra implementation science til oversættelse? v. John Damm Scheuer, ph.d., lektor v. Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Indenfor implementation science forestiller man sig at implementeringsprocesser i sundhedsvæsenet kan lykkes bedre, hvis man tilvejebringer evidensbaseret viden om, hvilke interventioner, der ”virker i praksis”. Man arbejder med Cochranes evidens-hierarki og laver reviews, der samler op den forskningsbaserede viden, der eksisterer om hvilke interventioner, der generelt virker i implementeringssituationer. I modsætning til implementation science antager oversættelsesperspektivet at succesfuld implementering kræver nøje kendskab til oversættelsesprocessers karakteristika, afhænger af lokale oversætteres ”oversætter-kompetencer” og evne til lære, hvad der i en specifik lokal kontekst skal til for at implementere en innovativ idé, retningslinie eller et referenceprogram i praksis. Spørgsmålet, der kan rejses på den baggrund er: bør Cochranes evidenshierarki vendes om? Udgør lokal kontekstuel viden stærk evidens i implementeringssituationer? Og bør den generelle evidensbaserede viden, som f.eks. Cochranes implementerings og interventionsforskergruppe EPOC producerer betragtes som svag evidens i implementerings-situationer?
16.20: Opsamling og afslutning
