Kommende aktiviteter

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 26. maj 2020

Årskonference 2020 "Fra vision til konkret adfærd"

Dansk Implementeringsnetværks årskonference 2020 sætter fokus på processen, hvor overordnede visioner gennem effektiv implementering skal oversættes til konkret adfærd.
På DIN årskonference præsenteres en række perspektiver til, hvordan man kan håndtere denne proces, så det sker en adfærdsændring i praksis:
• Hvordan er den overordnede vej fra visionen til konkrete handlinger?
• Hvordan ved man, at man er i mål, og at visionen giver værdi?
• Hvordan kan man tænke implementering ind i visionsarbejdet?
• Hvilke ledelses- og implementeringskompetencer er relevante i oversættelse fra vision til konkrete handlinger?
• Hvordan støtter man og følger op på adfærdsændringerne?

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København - Mandag den 18. maj - kl. 15:00-17:00

BEDRE VELFÆRD GENNEM ØGET FAGLIGHED

Dansk Evalueringsselskab, Selskab for evidens og praksis og Dansk ImplementeringsNetværk inviterer til Gå-Hjem-møde om udvikling af faglighed i velfærdssamfundet.

Bliver fagprofessionelle begrænset i udøvelse af deres fagprofessionelle dømmekraft på grund af overstyring af velfærdsområderne? Eller er det de fagprofessionelle, der kan blive bedre at tage ansvar for at definere og italesætte fagligheden?

Høj faglighed og dømmekraft blandt fagprofessionelle er en nødvendig forudsætning for kvalitet i velfærden – vi debatterer, hvordan ansvaret for den faglige udvikling blandt fagprofessionelle kan øges, og hvordan man undgår ufleksibel overstyring.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig på evidensogpraksis.dk

Tidligere aktiviteter

Roskilde Universitetscenter (RUC) - Onsdag den 4. december - kl. 14.00-16.30

Nudging og oversættelse som implementeringstilgange

DIN-F afholder Gå Hjem-møde om nudging.

Programmet er som følger:
Kl. 14-15.00: Hvad kan nudging bidrage med i forhold til implementering? v. Kirsten Bregn, cand.polit, ph.d., lektor v. Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Kirsten Bregn har for nylig udgivet bogen Adfærdsinformeret politik. Anvendelse af indsigter fra adfærdsøkonomi og psykologi i offentlig politik på DJØFs forlag. I hendes oplæg vil hun fortælle om nudging somet eksempel på adfærdsinformeret politik, hvor indsigter fra psykologi og adfærdsøkonomi anvendes til at kvalificere offentlig politik. Baggrunden for nudging er mange års forskning inden for psykologi og adfærdsøkonomi, der viser at mennesker meget ofte handler anderledes end den rationelle homo economicus. Adfærden kan i vidt omfang sammenfattes ved nogle centrale indsigter, som man bør være opmærksom på i forbindelse med implementering. Der redegøres for disse indsigter med en række eksempler, og det vises hvordan man på grundlag af disse indsigter kan påvirke menneskers adfærd gennem nudging-tiltag. Hovedtyperne af nudging-tiltag præsenteres tillige med en række eksempler. Spørgsmålet om grænser for nudging diskuteres.

Kl: 15.00-15.20: Kaffepause

Kl. 15.20-16.20: Fra implementation science til oversættelse? v. John Damm Scheuer, ph.d., lektor v. Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Indenfor implementation science forestiller man sig at implementeringsprocesser i sundhedsvæsenet kan lykkes bedre, hvis man tilvejebringer evidensbaseret viden om, hvilke interventioner, der ”virker i praksis”. Man arbejder med Cochranes evidens-hierarki og laver reviews, der samler op den forskningsbaserede viden, der eksisterer om hvilke interventioner, der generelt virker i implementeringssituationer. I modsætning til implementation science antager oversættelsesperspektivet at succesfuld implementering kræver nøje kendskab til oversættelsesprocessers karakteristika, afhænger af lokale oversætteres ”oversætter-kompetencer” og evne til lære, hvad der i en specifik lokal kontekst skal til for at implementere en innovativ idé, retningslinie eller et referenceprogram i praksis. Spørgsmålet, der kan rejses på den baggrund er: bør Cochranes evidenshierarki vendes om? Udgør lokal kontekstuel viden stærk evidens i implementeringssituationer? Og bør den generelle evidensbaserede viden, som f.eks. Cochranes implementerings og interventionsforskergruppe EPOC producerer betragtes som svag evidens i implementerings-situationer?

16.20: Opsamling og afslutning

Slides fra gå-hjem-mødet kan hentes her:

DIN-F_Gå-hjem-møde

København - Tirsdag den 19. november - 15.00-17.00

Formidling som implementeringsgreb

Formidling er nødvendig, men sjældent tilstrækkelig, når man skal implementere forandringer. Det er facit efter årtiers erfaringer med formidling til og fra den offentlige sektor. Hvor efterlader det formidling som implementeringsgreb? Og er der forskel på, om implementeringen skal føre til mere eller mindre komplicerede forandringer? Det er emnet for dette gå-hjem-møde i Dansk Implementeringsnetværk, som afholdes hos Rambøll i Ørestaden d. 19. november kl. 15-17.

På gå-hjem-mødet får du både konkrete erfaringer fra implementeringspraktikere, en teoretisk og praktisk indflyvning til formidling som implementeringsgreb, redskaber til at formidle med implementeringsfokus og mulighed for at drøfte dine egne erfaringer.

Projektlederne Emilie Bruun Poulsen og Martine Kaalund Duun fra Skattestyrelsens Implementeringssekretariat præsenterer erfaringer fra et konkret projekt, hvor en ny strategi skulle implementeres i styrelsen. Implementeringen krævede både organisatoriske tiltag og differentieret formidling af administrative forenklinger.

Derudover giver communications manager David Graff fra Rambøll en indføring i formidling som implementeringsgreb ud fra en analyse af, hvad formidling kan og ikke kan i implementeringsprojekter af forskellig kompleksitet. Han deler desuden Rambølls redskaber til at arbejde med formidling i implementeringsprojekter, gennemgår eksempler og sætter spot på, hvad der overordnet kendetegner formidling, der kan forandre.

På gå-hjem-mødet vil der endelig være faciliterede gruppedrøftelser af deltagernes erfaringer med formidling som implementeringsgreb samt af, hvordan man kan anvende mødets input i egen praksis.

Oplægsholdere er:
- David Graff, der arbejder i Rambøll med at udvikle formidling, som understøtter implementering i den offentlige sektors praksis.
- Emilie Bruun Poulsen, projektleder i Implementeringssekretariatet, Skattestyrelsen
- Martine Kaalund Duun, projektleder i Implementeringssekretariatet, Skattestyrelsen

Slides fra gå-hjem-mødet kan hentes her:

DIN_Gå-hjem-møde_191119_udsendes

Konferencen afholdes 4. til 6. september 2019 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1 i Kolding 6000.

Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2019 - EVALUATORPOSITIONER FØR OG NU

Ved DES's konference i 2019 vil foreningen gerne gøre status over udviklingen i de forgangne år, men også kigge fremad og ændre lidt på konferencens format. Evalueringsfeltet har bevæget sig gennem en række bølger og er blevet et fænomen, der indgår som en fast del af praksis i både offentlige og private organisationer. Senest har der bl.a. været fokus på, at den professionelle evaluator bør kunne indtage forskellige positioner, være i stand til at svare på mange typer af evalueringsspørgsmål, og at etiske overvejelser bør være centrale i arbejdet med evaluering.

Mødecenter Odense - Mandag den 27. maj 2019 - kl. 08:00

Årskonference 2019 - Hvor er brugeren i implementeringsprocessen?

Der bliver talt meget om involvering af brugerne – borgerne og de fagprofessionelle – især når nye indsatser skal udvikles og afprøves. Men hvordan involverer vi brugerne, når projekter og indsatser skal blive til virkelighed? Med fokus på implementeringsprocessen – fra udforskning af behov til bæredygtig implementering – hvordan får vi så rent faktisk involveret brugerne eller måske ligefrem gjort dem til deltagere i processen? Hvilke perspektiver, metoder og fremgangsmåder er relevante? Dette er fokus for årskonferencen i Dansk implementeringsnetværk.

København - Mandag 11. marts 2019, kl. 14 – 16.15

Hvad alle konsulenter og ledere bør vide om implementering

Implementering af strategier, politikker, programmer og beslutninger er en vigtig del af hverdagen. Både i de offentlige og de private organisationer. Samtidig er det ofte i implementeringen, at de gode intentioner mislykkes. Og gode intentioner uden gode implementeringsprocesser giver dårlige resultater. Ét vigtigt skridt på vejen er tydelige og klare mål. Men hvis målene ikke konverteres til handlings- og adfærdsmål, så risikerer vi, at der ikke kan ageres konstruktivt i forhold til de definerede mål.

København - Mandag 11. marts 2019, kl. 14 – 16.15

Implementeringsteams – hvem, hvordan og hvorfor?

En af de tendenser som ses indenfor implementeringsforskningen er etableringen af implementeringsteams, forandringsagenter og andre støttefunktioner som led i at øge implementeringskapaciteten og derved understøtte implementeringen, vedligeholdelsen og opskaleringen af alt fra politikker til evidensbaserede interventioner.
Dette ses både indenfor det sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsområdet.

København - Mandag d. 23. april 2018, kl. 14.00 - 17.00

Implementation Science vs. Improvement Science

Professor Per Nilsen fra Linköping Universitet præsenterede sin analyse af forskellen mellem ’implementation science’ og ’improvement science’ med efterfølgende åben drøftelse bland de knap 30 deltagere. Herefter fortalte postdoc Lotus Sofie Bast fra Statens Institut for Folkesundhed om sit netop afsluttede PhD projekt, som havde fokus på implementering af en rygeforebyggelsesintervention blandt unge.

TOP